Brugen af AI i virksomheden bør ejes af en navngiven person i ledelsen eller tæt på den, som beslutter, hvilke værktøjer der må bruges, hvilke data de må få adgang til, og hvordan medarbejderne bliver klædt på. Titlen er mindre vigtig end mandatet. I de fleste mindre virksomheder er det mest naturlige at lægge opgaven hos den, der allerede ejer IT, mens sikkerhed og persondata bliver vurderet af dem, der har de roller. Ledelsen kan ikke overlade spørgsmålet til den enkelte medarbejder, for EU’s forordning om kunstig intelligens forventer, at virksomheder, der bruger AI-systemer i deres arbejde, gør en indsats for personalets AI-færdigheder.
AI er allerede i brug
I de fleste virksomheder er AI kommet ind ad bagdøren. En sælger lader en chatbot skrive tilbudsteksten, bogholderen får hjælp til en formel, og indkøberen oversætter en kontrakt fra en leverandør. Kontorpakken har fået en indbygget assistent, og CRM-systemet foreslår svar på kundemails. Ingen har besluttet noget af det, og det er netop problemet.
Spørgsmålene melder sig hurtigt. Må kundedata kopieres ind i en privat konto hos et værktøj? Hvem har ret til de tekster og billeder, værktøjet laver? Hvad sker der, når et svar er forkert og sendt til en kunde? Uden en ejer bliver svarene givet af den enkelte medarbejder, og de bliver forskellige fra afdeling til afdeling.
Hvad ejeren skal beslutte
Opgaven kan samles i seks beslutninger, som bør stå på skrift.
- Godkendte værktøjer · hvilke tjenester der må bruges, og med hvilke konti.
- Data · hvilke typer oplysninger der aldrig må lægges ind, fx personoplysninger, kundeforhold og fortrolige tegninger.
- Kontrol af resultatet · hvem der står inde for en tekst, en beregning eller et svar, før det forlader huset.
- Kompetencer · hvilken oplæring medarbejderne får, og hvordan den holdes ved lige.
- Indkøb · hvem der vurderer nye AI-funktioner i systemer, I allerede betaler for.
- Opfølgning · hvordan ledelsen får besked om problemer, og hvornår reglerne tages op igen.
Beslutningerne kan samles i en kort AI-politik. Den behøver ikke fylde mange sider, men den skal kunne læses og forstås af alle.
Hvad AI-forordningen siger om færdigheder
EU’s forordning om kunstig intelligens, forordning (EU) 2024/1689, bruger begrebet idriftsætter om den, der anvender et AI-system under sin myndighed. Privat og ikkeprofessionel brug er holdt uden for. En virksomhed, der lader sine medarbejdere bruge AI-værktøjer i arbejdet, vil derfor ofte være idriftsætter.
Forordningens art. 4 handler om AI-færdigheder. Bestemmelsen lægger op til, at udbydere og idriftsættere træffer foranstaltninger, så personalet og andre, der arbejder med AI-systemerne på deres vegne, har den nødvendige viden. Der skal tages hensyn til medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse og til den sammenhæng, systemerne bruges i. Efter art. 113 har bestemmelsen gældt fra den 2. februar 2025.
Europa-Kommissionen oplyser, at art. 4 er blevet ændret i 2026, og at forpligtelsen fortsat gælder for udbydere og idriftsættere uden et fastsat minimumsniveau. Den præcise ordlyd bør derfor læses i den gældende udgave på EUR-Lex, før virksomheden bygger sin politik på den. Gengivelsen her er forenklet, og den konkrete vurdering hører hjemme hos en jurist. Forordningen indeholder også regler om forbudte anvendelser og om højrisikosystemer, og de bør vurderes særskilt, hvis AI skal bruges til fx ansættelser eller kreditvurdering.
For ledelsen er budskabet enkelt. Nogen skal kunne vise, hvad virksomheden har gjort for at klæde medarbejderne på, og det kræver en ejer.
Hvilken rolle kan få opgaven
Der findes ingen lovbestemt titel for opgaven, og virksomheden kan selv vælge placeringen. De almindelige muligheder er disse.
- IT-chefen eller den eksterne IT-leder · ejer allerede værktøjer, konti og leverandører og er derfor det mest oplagte valg i en mindre virksomhed. Opgaverne står i artiklen om IT-chefen udefra.
- Den sikkerhedsansvarlige · har blik for lækage af data og misbrug af konti, men ejer sjældent den forretningsmæssige brug. Rollen er forklaret under CISO.
- Digitaliseringschefen · ser mulighederne i nye arbejdsgange og passer godt, hvis rollen findes. Den er beskrevet i Chief Digital Officer.
- Direktøren selv · giver opgaven tyngde, men tiden slår sjældent til.
Uanset valget skal DPO’en eller den, der rådgiver om persondata, høres, når AI-værktøjer skal arbejde med personoplysninger. Den, der ejer virksomhedens data mere bredt, er beskrevet i Chief Data Officer.
Grænsen til AI i eget produkt
Denne artikel handler om virksomheder, der bruger AI i det daglige arbejde. Bygger I selv AI ind i et softwareprodukt, som kunderne bruger, er I muligvis også udbyder efter forordningen, og spørgsmålene om arkitektur, data til træning og test hører så hjemme hos produktets tekniske leder. Hvilken side af skellet I står på, afgør jeres type virksomhed.
Det skal I lade være med
- At forbyde al brug · medarbejderne finder egne veje, og så mister I overblikket helt.
- At tillade alt · uden regler om data havner fortrolige oplysninger i tjenester, I ikke har aftaler med.
- At lade hver afdeling vælge selv · I ender med fem værktøjer og fem sæt vilkår.
- At købe et værktøj før politikken · værktøjet bestemmer så reglerne.
- At glemme de indbyggede funktioner · nye AI-funktioner i eksisterende systemer kan ændre, hvor data sendes hen.
Det skal I kræve af den eksterne
Lægger I ejerskabet hos en ekstern IT-leder, bør I kræve følgende.
- ☐ En oversigt over de AI-værktøjer og AI-funktioner, der faktisk er i brug i dag.
- ☐ Et udkast til en kort AI-politik, som ledelsen kan rette i og godkende.
- ☐ En plan for oplæring, der passer til de forskellige medarbejdergruppers opgaver.
- ☐ En vurdering af vilkårene hos de leverandører, hvis værktøjer godkendes.
- ☐ Faste regler for, hvornår DPO’en og sikkerhedsrollen skal høres.
- ☐ Åbenhed om bindinger til de leverandører, der anbefales.
Næste skridt er at spørge hver afdeling, hvilke AI-værktøjer de bruger i dag, og til hvad. Svaret er grundlaget for den første politik og for valget af ejer. Rollerne er samlet på siden om rollerne.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689 om kunstig intelligens, EUR-Lex: art. 3, nr. 4, om idriftsættere, art. 4 om AI-færdigheder og art. 113 om anvendelsesdatoer.
- Europa-Kommissionen om AI-færdigheder: oplysningen om ændringen af art. 4 i 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Chief Data Officer · Compliance-ansvarlig, CISO og DPO
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern IT-ledelse hos Nielco IT
